BLIV
BLÅ
SPEJDER

   Kan du lide at:

-                      at opleve noget

-         sove i telt eller under åben himmel

-         arbejde sammen med andre

-         lave mad over bål

-         tage på ture

-        færdes i naturen

 

 

 Spejder info

 

 

Hvad kræves der?

 

Hvis du er 6-7 år eller derover, kan du begynde med det samme
Vi forventer ikke, at du fra starten får uniform, sangbog, tørklæde, sovepose eller nogle af alle de andre ting, man som spejder efterhånden får brug for.
Når du senere vil anskaffe dig en uniform, sangbog, tørklæde m.m., kan det købes i
Spejdersport, Som spejder får du rabat, når du handler i Spejdersport.

 

Hvad koster det?

 

Prisen for at være spejder et typisk billiger end de fleste andre aktiviteter til børn.

Vi har ved Nordborg spejderne en prøve ordning, hvor man kan få lov til at prøve at være spejder.
Nordborg Spejderne har optagelse hele
året rundt.
H
erudover skal der betales for ture og sommerlejre.
 

 

Kan mine forældre også deltage?

 

God forældreopbakning er vigtig, hvis en spejdergruppe skal fungere optimalt. Derfor opfordrer vi også dine forældre til at tage aktiv del i gruppen og dens arbejde.

Vi har tradition for at arrangere aktiviteter, ture eller andet, hvor forældrene forventes at deltage.

Desuden vil vi også en gang imellem få brug for hjælp til kørsel, et arrangement eller andet. Her har vi tit stor glæde af positiv forældreopbakning.
 

 

Hvilken afdeling ved Nordborg Spejderne?

 



Mini: 7 - 10 år

Minierne tilbringer meget tid ude i naturen. Og så begynder vi at tage på flere ture, ja, vi tager endda ud og sover i telt. Vi laver opgaveløb i skoven, arbejder med kort og kompas, og så øver vi os i at binde knob - måske bygger vi en bro, når vi har lært knobene.

Junior: 10 - 12 år

Juniorerne får et større ansvar. Patruljen skal f.eks. begynde at klare sig selv på de ugentlige møder. Vi træner i de grundlæggende spejderfærdigheder, og så tager vi af sted på længere ture, hvor vi tit sover i telt. Maden - den laver vi da selv over bål.

Spejder: 12 - 16 år

I troppen begynder spejderne selv at stå for det ugentlige patruljemøde med en jævnaldrende patruljeleder. En gang om måneden samles hele troppen til et fælles tropsmøde, som lederne planlægger. Spejderne er med til at træffe langt de fleste beslutninger. De grundlæggende spejderfærdigheder, dem kan vi nu - og vi bruger dem. Spejderne i troppen tager bl.a. på hejk, sejler på Danmarks åer eller overnatter i det fri.

Senior: 16 - 23 år

Seniorerne vælger selv deres egen leder. Seniorernes aktiviteter spænder vidt, fra helt store projekter, der strækker sig over flere måneder, til en tur i teatret. Vi kan også finde på at tage til Norge for at vandre i fjeldene. Vi prøver at klare os selv i naturen, hvor hjælpen ikke altid er lige ved hånden. Vi bestemmer selv, hvad vi vil lave - mulighederne står åbne.

 

 

 Spejder idéen

 

 

DDS' idégrundlag

 

Det Danske Spejderkorps er en frivillig, ikke-partipolitisk opdragende bevægelse af børn og unge vejledt af voksne.

Korpset er åbent for alle uden hensyn til oprindelse, race eller tro.

 

Formål

 

DDS har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.

Korpset og de enkelte afdelinger tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at korpsets voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål.

I vores arbejde bestræber vi os på at udvikle de grundliggende sider af mennesket. Vi arbejder derfor med de fysiske, intellektuelle, sociale, åndelige, følelsesmæssige og kreative sider af mennesket. Vi ser disse sider som en helhed.

 

Principper

 

Tre principper danner grundlag for vores arbejde:

Den enkelte:
Spejderen har ansvaret for sin egen udvikling.

Omverdenen:
Spejderen viser ansvar over for naturen og det samfund, vi er en del af.

Det åndelige:
Spejderen bestræber sig på at finde en tro, et åndeligt princip, der er større end mennesket.

Disse tre principper genfinder vi i spejderloven, spejderløftet og motto:

Spejderloven:

Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for:

·         - at finde sin egen tro og have respekt for andres.

·         - at værne om naturen.

·         - at være en god kammerat.

·         - at være hensynsfuld og hjælpe andre.

·         - at være til at stole på.

·         - at høre andres meninger og danne sine egene.

·         - at tage et medansvar i familie og samfund.

Spejderløftet:

Jeg lover at holde spejderloven.

Motto:

Vær beredt!

Hvis alt dette tiltaler dig, skulle du blive Nordborg Spejder

Find os her